Her er mine favorit links
Så blev Liam 2 år. Vi har fejret det med Onkel Jarle, Moster Lisbeth, Moster Ingelise og Mormor. Her er lidt billeder fra dagen.
Morgan elsker at tage billeder og eksperimenterer meget med at gå tæt på ting, sjove vinkler og lign. De fleste billeder bliver ikke til noget, men her i sidste weekenden tog han dette. Er det ikke bare godt?
Liam er begyndt at løbe. Det ser rigtig sjovt ud. Skuldrene trukket op til ørerne og benene der pisker afsted mens armene basker rundt for at holde balancen. Han elsker at løbe rundt efter Morgan, og her den ene aften fik de to sådan rigtig god kontakt. Morgan havde fundet et målebånd og han holdt fast i den ene ende og Liam i den anden ende, og så løb de rundt i hele lejligheden. Liam var færdig af grin og Morgan morede sig kosteligt.
Og så en lille sjov historie :)
Den ene dag cyklede Morgan hjem fra DP på sin løbecykel. Han kan få rigtig god fart på og jeg må løbe for at kunne følge med ham.
Han kører lidt i forvejen på fortovet og vejen drejer så jeg ikke lige kan se ham. Da vi skal til at krydse vejen (stille vej uden ret
meget biltrafik, men alligevel) råber jeg til ham at han skal huske at stoppe og vente på mig. Jeg løber rundt om hjørnet og ser at han
fint står og venter på mig.
Og så kommer følgende samtale:
Morgan: Jeg stoppede og ventede
Mor: Jeg det var godt.
Morgan: Vavva siger også man skal stoppe (Vavva er hans dp)
mor: Ja man skal altid stoppe og få en voksen til at hjælpe med at se om der kommer biler.
Morgan begynder at snakke om nogle legoklodser og jeg er lidt forvirret over emneskiftet og spørger hvad han mener.
Morgan: Hvis man ikke har nogle voksne kan man bare bygge nogen.
Mor: øh, hvad??????
Morgan: jo, man tager bare nogle legoklodes og samler dem så de bliver til nogle Mammor og pappor!
Så ved i det. Mor her kan erstattes af nogle legoklodser
Jeg har lige ryddet op i vores billeder og faldt over disse fra vores sommerferie. Morgan og hans bedste ven Erik:
Igen i år gik vores fødselsdagsplaner i vasken Sidste år skulle dp have været her og fejre Morgan, men pga en mystisk virus der bla. resulterede i blære i munden hos flere af børnene valgte vi at aflyse i sidste øjeblik (Morgan var den eneste af 12 der ikke blev syg).
I år skulle vi så prøve igen, men ak ak. Liam blev indkaldt til indskrivningssamtale på sygehuset da han skal have opereret testiklen på plads på mandag. Den samtale SKULLE være idag og kunne ikke flyttes og da dp samtidig havde 3 gæstebørn idag har vi valgt at flytte besøget til engang i næste uge. Heldigvis har vi vist det i en uges tid, så vi kunne nå og forberede Morgan.
Men det endte nu alligevel med at blive en god dag.
Liam og jeg skulle afsted 7.15, men Morgan valgte at stå op klokken 5.45 så der var fint tid til at åbne gaver og hygge med kogte æg til morgen mad Dp har også rigtig hygget om ham idag, og han var med ovre og handle ind og var selv med til at lave fødselsdagskage, som de hyggede med i dp. Her til aften har vi haft besøg af hans bedste ven og de hyggede indtil Morgan var så træt at han meddelte at nu gik han altså iseng
Han fortrød nu hurtigt og vi sad en times tid og så på dvd, men nu ligger han og sover fint.
sidste weekend var vi i DK og fejre med Mormor, morfar og moster L og moster I og på Lørdag kommer Farfar, så han bliver da fejret til den store guldmedalje
Liam blev 1år for 3 uger siden og han blev fejret i Norge. Mogan tog det hårde erhverv med at pakke gaverne op, for Liam var travlt optaget med at vise alle at han kunne gå :)
Dagen før sin første fødselsdag og Liam har lært at gå!!! Han tog de første bevidste skridt for 2 uger siden, men idag har han gået
mange skridt efter hinanden.
Jeg prøver lige om jeg kan finde ud af at sætte video ind her: Liam går Ok det lykkedes, men det er en meget stor fil, så hav lidt tålmodighed.
Jeg skal prøve at finde ud af hvordan jeg får den mindre, men det bliver nok ikke idag.
Så fk vi døbt Liam. Vi holdt det her i Stockholm og havde inviteret vores forældre og søskende. Der findes lidt billeder Her
Der er en del forskel på dåbshandlingerne i Danmark og i Stockholm. Feks. er dåben om lørdagen og kun for dåbsbarn og hans gæster. Dåben var rigtig intim fordi det kun var os 12. Man har også overrækkelse af et dåbslys som symboliserer livets flamme og præsten viser dåbsbarnet frem for hele kirken efter selve dåben. Det betyder at præsten bærer barnet ned gennem kirken og viser ham frem for menigheden. Det virkede som en rigtig fin tradition.
Nu har det nye år været igang i 1½ mdr. så nu er det vist på tide at få skrevet lidt om afslutningen på det gamle år, og starten på det nye. Julen holdt vi i Danmark. Liam, Morgan og jeg tog flyet til Danmark en ugestid før jul. Turen gik rigtig fint. Per-Håkon fulgte os til lufthavnen og hjalp os med at få incheket bagagen. Derefter gik vi ind og satte os ved gaten. Da vi kom om bord på flyet fik Morgan lidt legetøj af flyværdinden og Det sad han helt opslugt af og opdagede slet ikke at vi fløj. Da vi begyndte at lægge an til landing mente han at NU fløj vi, og han ville ikke høre på at vi havde fløjet det meste af en time på det tidspunkt:) Under indflyvningen var der lidt krise for både Liam og Morgan grad på en gang og Morgan så ud til at han var ved at kaste op, men da vi kom ned var de begge to OK igen. Lisbeth hentede os i lufthavnen og vi tog ud til hende.
VI boede hos Lisbeth det meste af ugen. Hun skulle dog på arbejde, men vi udnyttede tiden til at besøge nogle forskellige folk. Julen blev holdt hos mine forældre. Vi kom der ned nogle dage før jul, og alle julegaverne blev lagt under træet efterhånden som de blev pakket ind. Vi havde snakket om at vi måtte lægge dem væk hvis det blev for meget for Morgan at de lå fremme, men det var ikke noget problem overhovedet! Han fandt sig fint i at de lå der, og at de skulle ligge der indtil juleaften. Per-Håkon kom ned den 23. og kunne virkelig se hvormeget Liam var vokset på den uge han ikke havde set ham. Liam havde også lært at holde hovedet selv nu.
Juleaften var rigtig hyggelig bortset fra at jeg havde en voldsom forkølelse der toppede den dag.
Nytåret blev holdt i Norge og var rigtig hyggelig bortset fra et dødsfald og en efterfølgende begravelse af PH`s moster.
Vi har besluttet at Morgan, Liam og Jeg tager til Danmark med flyet en ugestid før jul. På den måde får vi tid til at hilse på alle dem vi normalt ikke når at se, og Liam slipper for at skulle køre i bil så langtid. Jeg glæder mig, men er samtidig også lidt nervøs for hvordan det skal gå at flyve med dem alene. Morgan mener at når man flyver så skal man strække armene ud og så kan man flyve i luften. Jeg måtte forklare ham at vi skulle flyve i en flyvemaskine og nu går han og fortæller at han skal flyve i en maskine med mange stole, og så kommer han ned til Lisbeth og får en pakke! (hmmm han er vist blevet lidt for vant til at få pakker her på det sidste).
Jeg havde en lidt underlig oplevelse igår. Jeg kom hjem fra efterfødselsgymnastik og så jeg en lille dreng (finder senere ud af at han er 2½ år) gå alene på en sti optil vores parkeringsplads. Jeg så ingen voksne, men der er nogle buske der skygger så forældrene kunne godt være lidt længere nede af stien. Jeg tager Liam i slyngen og går hen for at tjekke at forældrene er der, men der er ingen voksne overhovedet i nærheden Jeg prøver at spørge hvor hans forældre er, eller om han kommer fra det nærliggende dagis, men får ikke noget klart svar. Jeg tager ham derfor med til det dagis der ligger bare 50 m i den retning han kom fra. Derinde er der dog ingen der kender til ham. Nu bliver det altså mystisk! Ude igen er der stadig ingen voksne i syne. En nabo kommer hjem, og jeg spørger om hun måske har set ham før. Hun mener at hun har set ham før, men ved ikke hvor han bor. Han fortæller nu at Mamma bor der og peger mod min opgang. Jeg ved at der bor en børnefamilie ud over os, men der er ingen der åbner når jeg ringer på. Ude igen peger han på en anden opgang over siger "Mamma bor der". Han virker ganske upårvirket af at være væk. Jeg får fat i viceværten der ikke kender drengen, og vi beslutter at ringe til Politiet. (Det viser sig senere at han bor et par veje væk). Jeg bliver enige med Politiet om at jeg tager ham med op i lejligheden og de sender en patrulje. Han leger helt upåvirket på Morgans værelse mens jeg ringer til Morgans dagplejemor og forklarer at jeg kommer senere. Jeg får hans fornavn ud af ham og hans efternavn står i hans jakke. Da politiet kommer får de ham til at fortælle hvad hans forældre hedder. Jeg er ret imponeret over at han kan fortælle det. Det ville Morgan ikke have kunnet. Vi slår op på Eniro og finder nogle med det navn som bor her i nærheden og polititet ringer og spørger om de har en søn der hedder C og hvor han burde være nu. Det viser sig at han er stukket af fra et Dagis der ligger ca 1 km væk (igennem skoven) og det er ikke første gang han er stukket af Det er nu 1½ time siden jeg fandt ham og politiet har endnu ikke fået nogen melding om at et barn er forsvundet! Forældrene kommer ca en halv time senere (politiet bliver her og venter) og de er ret sure over at han kan forsvinde fra dagis 3 gange inden for få uger, og at det denne gang ikke engang er blevet opdaget. Hvor er jeg glad for at jeg kom hjem lige der og ikke 10 min senere hvor han ville være nået ud til vejen. Jeg må indrømme at jeg er lidt rystet over at det kan ske, og at han kan være væk så længe uden at nogen opdager det. Nu har jeg skrevet telefonnr. i Morgans overtøj! ikke at jeg tror at han vil blive væk, men alligevel...
Det var lidt nyheder herfra. Nu vil jeg få pakket Liam sammen så vi kan komme til kontrol hos sundhedsplejersken.
Liam er nu blevet 1 måned gammel. Det er utroligt som tiden går, jeg synes lige at jeg har født, og samtidig synes jeg han har været her altid!
Vi er ved at vænne os til at have 2 børn, og det er blevet tydligt at Morgan elsker sin nye lillebror. Vi får forskellige reaktioner fra Morgan over det at der er kommet et nyt familiemedlem, men de mere negative reaktioner går IKKE ud over Liam. Faktisk synes jeg egentlig ikke at han reagerer negativt, han reagerer bare som man kan forvente. De tydligste reaktioner er at han leger baby. Han låner Liams sutter og vil have skiftet ble på puslebordet, selvom vi har skiftet ham stående i 1½ år. Derudover bliver han nemt ked af det og søger meget mor.Men det er helt klar overvejende positive reaktioner vi får.
Jeg lovede sidst at I skulle få nogle storebror billeder, så her kommer de: Morgan og Liam
Morgan er blevet 3 år! han havde fødslesdag en mandag, men vi valgte at holde det om søndagen, da Per-Håkon var nødttil at tage til Tyskland med arbejdet om mandagen. Min mor og Lisbeth kom lørdag, o gsøndag havde vi inviteret nogle venner der har en jævnalderen søn. Her er nogle billeder fra den dag: Morgan 3 år
Dagplejen skulle have været på besøg og fejret Morgans fødsselsdag mandag, men da jeg ringede om formiddagen for lige at aftale de sidste detaljer fik jeg at vide at en af børnene var syg med en virus der gav blærer i munden og et andet barn var på vej til sygehuset med mistanke om samme virus Vi blev enige om ( mig og dagplejemoderen) at af hensyn til Liam var det nok ikke så smart at de kom idag og risikerede at smitte ham. Vi kunne så høres ved i løbet af dagen for at se om det var samme virus og hvis ikke kunne de komme på besøg dagen efteristedet for. Om eftermiddagen da jeg ringede til hende havde hun så lige sendt 3 børn hjem med 40 i feber og da hun kom forbi om aftenen med en gave til Morgan var der 2 børn ud over Morgan der endnu ikke var blevet syge (ud af 12) Så fødselsdagsfesten blev aflyst og Morgan holdt fri resten af ugen for en sikkerheds skyld. Der er ikke rigtig nogen grund til at sende ham afsted og muligvis blive smittet når jeg alligevel er hjemme på barsel. Morgan accepterede heldigvis beskeden om at kompiserne ikke kom fordi de er syge, og så må vi se om de kan komme en anden dag.
Nu har hjemmesiden fået et nyt layout. Det har den trængt til længe, men jeg har ikke fået taget mig sammen før nu.
Herhjemme går det godt. Vi er ved at vænne os til at være en to-barns famillie. Morgan har taget godt imod lillebror Liam, selvom han engang imellem
synes det er hans tur til at få mors opmærksomhed uden at Liam er på armen. Så er det jo godt at vi er to forældre så
far kan tage sig af Liam mens mor og Morgan leger.
Jeg tror det er hårdt at blive storebror. Idag faldt Morgan i søvn klokken 17.30!! Efter at have været i badekar sammen med Liam.
I skal nok få nogle storebror billeder senere, men det bliver ikke lige idag.
Den 11/10 2007 kl. 14.10 blev Morgan storebror til en lille dreng på 50 cm og 3810g. Fødslen gik rigtig
godt og vi har nu været hjemme i et døgn.
Jeg skriver lidt mere senere når energien er til det, men her kommer nogle billeder af vidunderet.
Første amning.
4 timer gammel.
Storebror på patienthotellet.
Amning i ringslyngen på patienthotellet.
Der hygges i viklen hjemme.
Morgan synes at babyen skal have sut når han er ked af det.
Og så må lillebror lige prøve storebrors seng.
...Ja det har den været i en uge nu, så nu er det vist på tide at jeg får skrevet lidt om alt det vi har oplevet.
Som nævnt tidligere så passede min mor Morgan de første 2 uger af hans ferie. Her ligger lidt billeder fra de uger:
Da Per-Håkon og jeg fik ferie rejste vi til Farfar og var der i tre dage. Derefter tog vi færgen fra Oslo til Kiel. Det er en kæmpe stor turistfærge som blandt andet indeholder et 140 m langt shoppingdæk og et badeland, som Morgan og jeg prøvede. Da vi nåede til Kiel efter ca 20 timer kørte vi ned til Wolfburg som er den by hvor VW fabrikken ligger. Her fandt vi en lille hyggelig Campingplads hvor vi slog vores telt op.
Vi var en hel dag i Autostadt som er et besøgscenter ved fabrikken. Dette besøg inkluderede en bustur ind på selve fabriksområdet hvor vi kunne se bilerne blive lavet.
En rigtig god tur, selv om det regnede en del af tiden.
Efter 2 dage i Tyskland gik turen til Danmark. Mine forældre havde lejet et sommerhus lige uden for Tisvildeleje hvor hele familien så var samlet. Det var rigtig hyggelig og Morgan nød at der var 7 voksne der ville lege med ham.
Efter en uge i Danmark tog vi tilbage til Norge. Her hyggede vi så nogle dage inden vi tog hjem torsdag.
Morgan er i en rigtig hjælpe til alder og nød at arbejde sammen med far, farfar og Jarle: sommer med farfar Vi ville gerne have de sidste dage hjemme for at kunne koble af og forberede os til at komme tilbage til arbejde/dagpleje. Det tror jeg vi alle havde brug for efter ferien :)
Her den første uge har Morgan været det eneste barn i dagplejen. Det tror jeg han rigtig har nydt. De tog blandt andet en tur ind til Stockholm, hvilket includerede både bus OG tog :). Det var dog også dejligt da en af de jævnalderne drenge kom fredag. Morgan havde været oppe siden klokken 5.30 (ikke med forældrenes gode vilje), men havde slet ikke tid til at sove til middag. Han skulle bare lege. Sjældent har jeg set så træt en dreng :) I morgen starter de fleste af de andre børn så der skal nok blive gang i den i næste uge.
Så er Per-Håkon og jeg startet på vores ferie. Morgan har allerede haft ferie i 2 uger nu. Hans dagplejemor har lukket i 5 uger i træk, og hverken jeg eller Per-Håkon har mulighed for at holde ferie i så mange uger i sommer. Jeg har kun 5 uger ialt på et år og Per-Håkon har 6 uger, så min dejlige mor tilbød at komme til Stockholm og passe Morgan. Se det var et tilbud vi ikke kunne sige nej til, så Mormor og Morgan har rigtig hygget i 2 uger nu.
Maven vokser og er efterhånden ved at være rigtig stor. Morgan fortæller til alle mulige at mor har en baby i maven
og at babyen skal spise mælk fra Mors bryster :) Han fortæller også at han SNART skal blive storebror.
Jeg tror at Morgan er rigtig klar til at blive storebror. Vi var ude hos Per-Håkons kusine den ene dag og hun har en
datter på 7 mdr. Morgan ville rigtig gerne kramme babyen og tilsidst måtte vi sige slut af hensyn til babyen. Han var
ellers rigtig forsigtig og kærlig. Selvfølgelig er vi forberedte på at der kan komme noget jaulosi og at han også skal
ses som den lille dreng som han jo faktisk er og ikke kun ses når han er stor og hjælpsom. Men det skal vi nok finde
ud af når vi står i situationen.
Jeg har planlagt at jeg starter på barsel den 21/9. Det er 3 uger før termin og det tror jeg passer meget godt. Al den barsel jeg tager før fødslen går fra i slutningen så jeg vil gerne arbejde så længe som muligt, tilgengæld begynder jeg at få lidt ondt i ryggen så jeg tror også at det er godt at geare lidt ned inden fødslen.
Morgan har været med farfar på arbejde idag! Han fik lov til at komme med op i lokomotivet mens farfar rangerede på stationen (far var også med). Det var vist rigtig sjovt, men man bliver let lidt træt af al den arbejden.
4 måneder siden sidste opdatering. Det er vist for dårligt. Eneste undskyldning er at jeg i den periode har været meget træt og lidt en hel del af kvalme. Trætheden og kvalme skyldes jo at jeg er gravid. Jeg har forløbig termin til den 11. oktober. Det er ca. 3 uger før Morgan bliver 3 år. Jeg har altid sagt, at jeg ikke synes der skal være mere end 3 år mellem mine børn, så det passer jo meget godt.
Jeg har frtalt det til mine chefer idag, og det var en lidt sjov oplevelse. Jeg mente jo selv at jeg havde skjult det godt, men da jeg fortalte det til min teamleder (som er 2 barnsmor), smilede hun og sagde at det havde hun regnet ud. Hun viste ikke helt hvorfor, men noget med kvindelig intuition :-). Jeg skal skannes midt i maj og havde egentlig tænkt mig, at jeg først ville fortælle det på arbejdet derefter, men her i weekenden fik min mave pludselig vokseværk, og da foråret samtidig er på vej, er det svært at skjule det ret meget længere.
Det har jo lige været påske og vi har rigtig hygget os. Per-Håkons far var her i hverdagene inden påske og hyggede med Morgan ( og os andre når vi kom hjem fra arbejde) og da heligdagene startede tog vi allesammen til Norge. Her fik vi rigtig hygget og slappet af. Det var lige hvad jeg trængte til.
I denne weekend har min mor og Lisbeth været på besøg. Det var egentlig min mor og farmor der skulle komme, men min farmor blev nødt til at melde afbud og så sprang Lisbeth til. Week enden er mest gået med at få malet i lejligheden. Det skulle jo udnyttes at vi var de ekstra par hænder plus en barne pige til Morgan. Han har haft en rigtig god weekend for han har fået lov til at lege på legepladsen hele dagen, med skiftevis Mormor og moster Lisbeth. Vi er næsten færdige med at male. Vi mangler dog 4 vinduer, men de er slebet, så en dagstid så skulle det være ordnet.
Ja, så er vi startet på et nyt år, og som I jo nok allerede har opdaget så har hjemmesiden fået en ny adresse.
Det har jo været jul siden sidst jeg skrev, og jeg vil da fortælle jer lidt om vores jul.
Den 22. december gik turen afsted til Norge. Per-Håkon havde fri den dag, men
jeg måtte lige en tur på arbejde inden vi kunne kører. Da jeg kom hjem fik vi
pakket bilen, spist aftensmad og taget opvasken og så var det ellers afsted
mod Norge. Lige da vi var begyndt at køre kom vi i tanke om noget vi havde glemt,
og vi måtte vende om igen! Vi skulle også lige tanke på vejen og mens vi tankede
kom vi i tanke om noget mere vi havde glemt, og bilen måtte derfor vendes endnu
engang. Men endelig lykkedes det da at komme over Lidingöbroen.
Vi ankom til Norge omkring midnat og efter en hurtig "hej" til farfar, var det på hovedet iseng.
Juleaften var rigtig hyggelig. Anni, Eline, Oldemor og jeg tog til Gudstjeneste om eftermiddagen og resten af dagen gik med madlavning og øvrige forberedelser. Morgan var meget interesseret i pakkerne under træet og var med farfar rundt og kigge på alle gavelapperne. Efter maden dansede vi om juletræet, hvilket Morgan syntes var rigtig skægt. Da vi havde danset ringede det pludselig på døren, og da Morgan og Farfar åbnede stod Julemanden udenfor! Han kom med ned i stuen med sin store sæk, og Morgan tog glad imod de gaver han fik. Vi havde nok forventet at han ville være genert og måske blive bange, med han synes bare det var dejligt at få gaver.
Så gik turen til ALLE de andre gaver under træet. Morgan var bare den mest taknemmelige dreng den aften. Hver enkelt gave blev pakket op, beundret og evt leget lidt med inden han åbnede en ny. På et tidspunkt fik han en gave med sokker i, og da udbrød han "Næææ, fiin. Se Lala (=se Jarle)" så mere taknemlig dreng kan man vist ikke ønske sig.
den 25. var vi hos Per-Håkons moster hvor Morgan rigtig hyggede sig med sin grandkusine. Den 27. gik turen så mod Danmark. Vi tog færgen fra Oslo. Det var en rigtig hyggelig måde at rejse med et barn på. Morgan nød at gå rundt på færgen og lege i boldrummet og hoppe i hoppeborgen.
Næste morgen ankom vi til mine forældre. Vi hyggede os der indtil den 31 december hvor vi tog til københavn og holdt nytår med Lisbeth og Ingelise.
Det er lidt pinligt at jeg ikke får opdateret siden her noget oftere, men jeg ved ikke hvor tiden bliver af. Mit nytårsløfte må være at jeg skal have opdateret siden lidt oftere, I mangler vist også at se en hel del billeder.
Denne weekend har jeg været syg, og Morgan og Per-Håkon har hygget sig uden mor. I dag har Morgan talt næsten uafbrudt! Han fortæller og taler, og det er langt fra alt vi forstår, men det er rigtig sjovt at høre ham bruge sproget så meget. Nu vil jeg gå ind i sofaen og slappe af så jeg kan være rask til imorgen.
Ja så kom dagen for Morgans 2 års fødselsdag. Morgan har været hjemme fra dagplejen siden tirsdag fordi han har fået mellemørebetændelse og muligvis også halsbetændelse, men da det er samme medicin som til ørene synes lægen ikke der var nogle grund til at undersøge det så grundigt. Derudover har han en del slim i lungerne og hoster derfor en del. De første par dage skulle han have pencilin 2 gange om dagen, hostesaft 3 gange om dagen og smertestillende medicin ca. hver 3. time. Det er altså rigtig meget medicin til så lille en dreng!! men heldigvis tager han det meget pænt. Vi er nu stoppet med det smertestillende dag han virker rask igen, men pencilinen skal han have i 10 dage uanset om han ellers er rask og hostesaften før han også 2 gange om dagen indtil han ikke hoster mere.
Nå men tilbage til fødselsdagen. Farfar, Anni og Onkel Jarle har været her for at fejre Morgan. Vi valgte at holde det igår da de skulle rejse idag og vi derfor ville få bedre tid til hygge igår. Morgan blev lagt til at sove til middag som normalt og imens han sov bagte vi kagetog og pyntede op med flag og balloner og lage gaverne frem. Morgan nød rigtig at pakke alle de fine gaver op, og kagen var også et hit, selvom han nu mente at det var en traktor! Jeg har lagt lidt billeder ind af festen her
En dag i forrige uge begyndte Morgan at tale om en der hed Morten. Jeg kunne overhovedet ikke komme i tanke om hvem Morten kunne være. Den eneste Morten det eventuelt kunne være er Per-Håkons kollega, men ham har Morgan kun mødt nogle enkelte gange så jeg synes det var lidt mærkeligt hvis det var ham han pludselig snakkede om. Senere på dagen blev mysteriet dog løst!! Morgan og jeg sad i sofaen med hver sit glas saft og Morgan peger på mit glas og siger "mors saft" hvorefter han peger på sit eget glas og siger "Mortens saft". ja det burde jeg jo nok have regnet ud tidligere, men det var første gang han brugte navnet i en, for mig, logisk sammenhæng. Allerede efter et par dage ændrede Morten sig dog til Mordan som han så siger nu.
Han er blevet god til at kende forskellen på mor og mors, men tilgengæld leger han lidt med at kalde mig Mamma. Han ved godt at jeg hedder mor, men det er som om at han er begyndt at forstå at mor og mamma dækker over det samme begreb.
Ellers sker der ikke så meget her i det svenske. Vi har haft en stille og rolig weekend hvor vi fik hygget en masse og også fik gjort lidt rent. Morgan og Per_Håkon fik vasket bilen og mens Per-Håkon tørrede bilen vaskede Morgan postkassen både udvendigt og indvendig, så nu har vi vist gadens reneste postkasse.
forøvrigt så skrev jeg lidt sidste gang om min frygt for hvordan vi skulle få Morgan til at sove når han voksede ud af barnevognen. og 2 dage efter tog jeg dette billede:
Han havde godt givet udtryk for at han var træt, men vi skulle en tur til Stockholm og så var planen at han kunne sove på vejen. Jeg havde lige noget jeg skulle ordne inden vi kunne tage afsted og plydselig var Morgan faldet i søvn på gulvet (vi lagde ham op på sofaen og så tog vi først afsted da han vågnede igen). det er dog indtil videre den eneste gang det er sket, men det tyder på at det nok ikke bliver så stort et problem at få han til at sove indendørs.
....Så meget (eller så lidt) er der til Morgan vokser ud af sin barnevogn! Jeg ved ikke helt hvad vi så skal gøre med middagsluren i weekenden, for den dreng ELSKER altså bare sin barnevogn. Det er aldrig noget problem at få ham til at sove sin middagslur, man skal bare spørge om vi skal gå ned i barnevognen og straks står han ude ved trappen og hiver i lågen for at komme ned.
Den ene dag spurgte hans dagplejemor om vi viste hvad bamboom betød for det ord brugte han tit og han blev hidsig når hun ikke forstod hvad han sagde. Umiddelbart kunne jeg ikke komme på noget, men senere på dagen kom jeg til at tænke på at det da selvfølgelig var barnevogn han sagde. Jeg er bare så vant til at høre det ord så jeg synes jo ikke at det lyder som andet end barnvogn! Og rigtig nok, da Per-Håkon spurgte dagplejemoderen om det ikke kunne betyde barnevogn gentog Morgan glædestrålende ordet og Vavva bekræftede at det var det ord han brugte.
Nå, Angående sovningen så havde vi de samme overvejelser da han skulle fra vuggen og over i tremmesengen og det gik da rimeligt nemt (synes jeg at jeg husker) og i dagplejen sover han jo indendørs, så det bliver nok ikke så stort et problem. Vi har desuden købt en klapvogn som vi kan have med på tur, men ryggen kan ikke ligges helt ned så den er ikke så god at sove i.
Ellers prøver vi at få familielivet til at gå op med to fuldtidsjob. Jeg synes egentlig at vi får det til at fungerer nogenlunde og vi har fundet en løsning med at arbejde lidt skævt af hinanden så Morgan for så kort en dag som muligt i dagplejen. Morgan er dog rigtig glad for at være i dagplejen, men vi kan godt mærke at han er træt om aftenen.
Der er sket en helt masse siden sidst siden blev opdateret og jeg ved ikke helt hvor jeg skal
starte.
Min mor har väret på besög en lang week-end. Jeg hentede hende i lufthavnen og så hentede
vi Morgan på vejen hjem. Han synes godt nok at det var märkeligt at mormor var med hos Vavva. Der
hörte hun jo ikke rigtig til. Tilgängeld gik der et lys op for dagplejemoderen da min mor präsenterede
sig som "Annemettes mor". "Nårh det er det han sige" udbröd hun. Han havde brugt det ord til at
tiltale hende og det var ikke lige gået op for hende at det var hans ord for Mamma.
Min mor var her under midsommer og vi tog en tur på Skansen for at se hvordan en typisk og traditionel midsommer bliver fejret i Sverige. Desvärre var det et par tusind andre der også havde fået den ide, så det var svärt at se så meget, men vi havde en hyggelig dag alligevel. Resten af week-enden blev brugt på hygge og badning. Morgan brugte de förste dage efter at mor var rejst hjem igen med at fortälle os at der var mormors värelse.
Et par dage efter at mor var taget hjem blev jeg tilbudt arbejde! Jeg sagde selvfölgelig ja tak og i onsdags startede jeg så på mit nye arbejde. Da dagplejen har ferie (sammen med alle daginstutioner i kommunen) i hele juli havde vi pludselig et problem med pasningen af Morgan onsdag-fredag i denne uge. Heldigvis kom farfar med få dages varsel for at passe Morgan i disse dage. Jeg tror at de rigtig har hygget. Den förste dag grad han meget og kaldte å farfar da han skulle sov og det förste han gjorde da han vågnede var at lede efter farfar.
Derudover har Nanna, Mads og Aske väret på besög. Morgan var meget optaget at baby-Aske, og kunne sidde länge ved siden af ham på gulvet og käle og snakke, og hvis Aske begyndte at gräde löb han hen efter en sut (smokk) til ham.
Mens Nanna og Mads var her tog vi med en overfydt båd ud i skärgåden. Med os havde vi en overfyldt barnevogn med mad, badetöj og skiftetöj og to börn i vikle på henholdsvis ryggen og maven af mig og Nanna. Ellers gik besöget med sightseing, badning og grillning.
En anden episode jeg har lyst til at nävne skete i fredags. Jeg havde fået tidligt fri fra arbejde og tog med farfar, Anni og Morgan til stranden. Efter vi havde badet lidt og var gået op fpr at få lidt at drikke går Morgan lidt väk og pludselig siger han "bärsj" (lort på norsk) og da jeg går hen for at kigge efter er der faktisk gevinst. Det er faktisk sket flere gange på det sidste, ikke hver gang, men det tyder alligevel på at han er begyndt at blive lidt bevist om sammenhängen.
puha det blev en lang omgang, men sådan er det når jeg ikke for opdateret så tit.
I mandags var der op i mod 30 grader i haven og jeg kunne slet ikke overskue
at skulle lave mad, så jeg ringede til Per-Håkon og foreslog at vi købte en engangsgrill og
tog til stranden (havde en ide om at der var lidt køligere der). Per-Håkon synes det var en super ide og inviterede
en af sine kollegaer og hendes 3 årige søn med. Jeg havde egentlig ikke tænkt mig at
jeg skulle bade, men Heli (Per-Håkons kollega) nævnte at hun skulle i vandet og så tænkte jeg at jeg da kunne tage badetøj med, så kunne jeg altid se.
Da vi kom frem var vandet kold, men det var faktisk dejligt at svømme lidt, så Heli og jeg tog en dukket, mens drengene
stod på stranden og så på.
Efter vi havde spist ville Morgan gerne ned på stranden og lege (vi sad på græsset lidt oppe)
og Per-Håkon gik med ham og kort efter hørte vi jubelhyl ned fra stranden og Morgan løb rundt ude i
vandet med sin far i hånden. Hans tøj var blevet lidt vådt og da det stadig var rigtig varmt valgte vi at tage det af ham
og lade ham gå længere ud i vandet. Han var helt vild med det, og sad gerne på min arm, mens vi gik ud hvor jeg også kunne blive lidt våd.
Efter noget tid synes jeg han begyndte at bliv kold og jeg bestemte derfor at vi skulle
gå op, men det var Morgan bestemt ikke enig i!! Han blev meget sur, og jeg er sikker på at hele
stranden var klar over at her var der en meget ond mor:-)
Da vi tirsdag besluttede os for at tage en kort tur til stranden for at
bade, blev vi kontaktet at en dame, som vi havde lagt vores ting ved siden af. Hun kommenterede at det
var jo ham den vandglade dreng, for de havde godt hørt ham dagen før!! Ja så nu er vi åbenbart kendte folk
på stranden. Det skal dog nævnes at tirsdag var der ingen ballade da jeg sagde at nu var det slut med at bade.
Tak for hilsnerne i vores gæstebog. Det er hyggeligt at vide at I følger med her på siden.
Igår var det bare det bedste sommer vejr og vi besluttede at tage på en udflugt ud i skærgården. Vi pakkede bilen med mad og drikke og kørte afsted. Per-Håkon ville gerne til en ø der hedder Waxholm (bliver pludselig i tvivl om den staves sådan). Den ligger egentlig næsten lige overfor Lidingö, men for at komme med færge må man kører igennem Stockholm og et stykke videre. Det tog ca 45 min, men det var en flot tur og Morgan tog en lur imens. Vi skulle sejle to gange for at komme til Waxholm. Først ca 5 min, så skulle vi køre ca 10 min og så sejle ca 5 min igen. Morgan synes det var spændende at sejle selvom han synes færgen lød som en traktor!
Jeg tog ham i slyngen mens vi var på båden for så kom han op i en højde hvor han kunne se ud over kanten af båden.
Vi spiste madpakker på græsset ved vandet og Morgan og jeg var nede og skylle tæerne i havet, men vi syntes begge to at de var rigtig koldt så det blev ikke til andet end våde tæer.
Resten af dagen brugte vi på terrassen. Morgan har et lille 10 liters badebassin som han nød at lege i.
Termometeret står på 26 grader (godt nok på solsiden) og Morgan har fået lov til at have shortsdragt på idag. Ok jeg ved ikke om der er noget der hedder en shortsdragt, men det er sådan en dragt hvor T-shirt og shorts går ud i et. Han har arvet en del sådanne dragter fra grandfætter Håkon, og har ser rigtig sød ud i dem.
Morgan og jeg har haft gæster siden sidst jeg skrev. En af Per-Håkons kollegaer, der også flyttede med fra Danmark, har en søn på Morgans alder og vi to "koner" har så mødtes (sammen med vores sønner) et par gange. Sidste gang vi mødtes var hos os og det var egentlig rigtig hyggeligt, men Morgan vogtede meget over sit legetøj og kunne slet ikke klare at Daniel også skulle have lov til at bruge det. Vi valgte dog at lade ham have sine traktorer i fred, for det blev alt alt for meget for Morgan da Daniel prøved at røre ved dem og han blev ikke bare sur, men rigtig ked af det. Så traktorerne fik han i fred og så måtte han pænt finde sig i at Daniel legede med noget af det andet legetøj. Senere gik vi på legepladsen og det var meget bedre. Her skulle han ikke sådan vogte på Daniel, men kunne koncentrere sig om at lege med ham.
Morgan har været på heldagsudflugt med dagplejen til en dyrepark 2 timers buskørsle herfra. De var vist 4-5 voksne til de 14 børn
der er i øjeblikket (4 starter i skolen snart) og der var vist en rigtig god tur. Morgan var i hvertfald i fuld hopla da han kom hjem.
Igår var der "forældrekaffe" i en park/legeplads som de ofte komemr i med dagplejen. Det var hyggeligt at møde nogle af de
andre forældre og de fleste af dem havde aldrig set Morgan før, da han bliver afleveret senere og hentet tidligere end de fleste andre børn.
Morgan synes dog, at det var så hyggeligt at mor var med, så det var ikke meget tid jeg fik med de andre forældre, da han lige skulle vise mig
hele legepladsen.
Morgan har forøvrigt sagt sin første sætning. den ene dag løb han rundt og spillede bold med Per-Håkon og da den et øjeblik var ude af syne trak han på skulderne og sagde "hvor er ballen?" og et øjeblik efter "Deeer er ballen" (en bold hedder ball på både norsk og svensk). Ellers er han begyndt at sætte to ord sammen, ofte et ord sammen med "mere" feks. Mer saft, mer traktor! og så siger han "min mor". Per-Håkon er forøvrigt blevet ophævet til Mor!! Morgan har ellers kunnet sige far, men pludselig kalder han også far for mor!
Nå hele det her indlæg kom vist til at handle om Morgan, men han er jo også det der fylder mest i vores hverdag (på den rigtig gode måde:)
Traktor, traktor og traktor!!
...Det er det ord der bliver brugt allermest hos os for tiden! Morgan er helt vild med traktorer og han ser traktorer over alt!
Vi har lige været i Norge på Kristi Himmelfartsferie, og farfar har en havetraktor som Morgan helst ville have kørt på
hele dagen! Jeg tror endda at han drømte om den, for midt om natten lå han og sov og sagde "traktor".
Vi havde en dejlig ferie i Norge og Morgan nød at lege med sin farfar hele dagen (og det virkede som om det var gensidigt).
Han fandt hurtigt ud af hvem det var han skulle have fat i hvis der var noget han gerne ville (f.eks kører traktor!), og den ene morgen
hvor Per-Håkon og jeg ikke synes vi skulle så tidligt op som Morgan synes begyndte han da bare at kalde på farfar!
Ellers går det rigtig godt her på Lidingö. Jeg er ved at være lidt træt (klokken er 21.30) så jeg fortsættter fortællingen en anden dag, ville bare lige vise at jeg godt kan opdatere hjemmesiden oftere end hver anden uge!
Nu har vi allerede boet i Stockholm i 1½ måned, og jeg synes faktisk, at vi er ved at komme rigtig godt på plads. Morgan startede hos en dagplejemor i mandags og det er gået rigtig godt indtil nu. Mandag og tirsdag var jeg med ham og vi var sammen med dagplejemoderen og de andre børn på legepladsen i ca 1½ time. Onsdag skulle han så være alene i tre kvarter og det gik rigtig fint. Han græd da jeg gik, men det tog kun få minutter og da jeg kom for at hente ham havde han dårligt tid til at komme med hjem.
Dagplejemoderen passer 12 børn mellem 1 og 5 år (alle drenge) og hun har sin 20 årig datter til at hjælpe sig. Hun har en hjemmeside der kan ses her. Indtil videre er vi rigtig glade for hende.
Vi har allerede haft en del gæster. Week-enden op til påsken var Olav og Anni her for at hjælpe os med at komme lidt mere på plads. Per-Håkon og Morgan kørte så med dem hjem til Norge, mens jeg måtte blive i Sverige og vente på posten. Jeg ventede på et brev fra Danmark, der skulle afleveres til arbejdsformidlingen her i Sverige så jeg kan få dagpenge. Ferien i Norge var lige hvad vi alle havde brug for. Jeg personligt havde haft det lidt dårligt i tiden optil påske. Vi var havnet lidt i et tomrum, da vi ventede på at få vores personnumre. Vi kunne ikke få internet og Morgan kunne (sådan som jeg forstod det) ikke komme i betragtning til pasning før vi havde vores personnumre. Morgan var meget morsyg (og i starten også rigtig syg), og jeg tror bare at jeg følte mig meget isoleret. Efter turen til Norge fik jeg det godt igen. Morgan og jeg begyndte at komme i en open förskole (legestue), et sted hvor børn kan komme og lege sammen med deres forældre og derigennem kunne vi begge lære nogle nye folk at kende.
Inden jeg tog afsted til Norge kom vores personnumre og da vi kom hjem gik jeg straks op til kommunen for at få Morgan registreret (havde sent ansøgningen om pasning så snart jeg havde vores adresse). Beskeden derfra var dog at der nok ikke var nogen mulighed for pasning før tidligst til august, og da jeg skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet for at få dagpenge synes jeg ikke at vi kunne vente så længe. Efter nogle ugers snakken lidt forbi hinanden fik jeg at vide, at jeg kunne ringe til nogle private dagplejer i et andet område af kommunen end det vi bor i (ca. 15 min på cykel), og efter èt telefonopkald og et besøg havde Morgan fået plads hos VAvva (føromtalte dagplejemor). Al betalingen går gennem kommunen og til samme pris som en kommunalplads, så eneste forskel på hende og en kommunal dagpleje er at hun selv kan vælge hvem hun vil have ind. Hvilket også gør at hun kan få en jævn fordeling aldersmæssigt på børnene.
Morgan havde også en super påskeferie med al den opmærksomhed han kunne ønske sig. Rent sprogligt tog han et ordentligt tigerspring, jeg tror han lærte mindst et nyt ord hver dag vi var i Norge!
Når for at komme tilbage til de gæster vi har haft! Lisbeth kom på besøg omkring 1. maj og var her en forlænget week-end, hvilket vi alle nød rigtig meget.
Store Bededag (12 maj) var vi inviteret til konfirmation hos min fætter i Roskilde, og da vi lige havde købt ny bil
valgte vi at køre en tur til Danmark.
Vi valgte at holde en spisepause i Jønkøbing (ca. halvvejs) og sørme om ikke Per-Håkons far var i Jønkøbing med et godstog
samtidig som vi var der! Vi mødtes og
spiste med ham og så tog han tilbage til Norge og vi fortsatte til Danmark.
Lørdag kom Ingelise til Ørslev og mens vi sad og grille på mine forældres terrasse kom vi til at tale om at da hun
havde fri indtil torsdag kunne hun jo bare tage med os en tur til Sverige.
Som sagt så gjort. Hun bestilte en flybillet fra Sverige og tilbage til Danmark til onsdag eftermiddag, og søndag aften
kørte vi til Sverige med en ekstra passaser! Det blev også nogle rigtig hyggelig dage.
Idag har vi rigtig nydt vores have. Vi har været ude og købe nogle sommer blomster og fået luget en del ukrudt væk, så nu er haven ved at være rigtig pæn at se på. Jeg nyder i stor grad at have en have. Når det er godt vejr står døren åben ud til haven og Morgan kan gå ud og ind som det passer ham, hvilket han nyder rigtig meget. Det er også lidt spændende såddan at gå og følge med i hvad der dukker op af blomster og vækster rundt om i haven.
Når nu må det vist være nok for i aften, men der var så meget at fortælle når jeg nu har været så længe om at få opdateret siden.
Nu er beslutningen taget. Vi flytter til Stockholm! Per-Håkon har fået et jobtilbud der var meget svært at sige nej til. Derudover lider vi jo nok lidt af eventyrlyst. Det er lidt spændende at flytte til Sverige, og som vi taler om, så er det jo nu vi skal gøre det, inden Morgan bliver så gammel at han begynder i skole og får venner der er svære at sige farvel til.
Det der bekymrer mig mest er hvordan Morgan skal tage flytningen. Han er jo lige begyndt på at løse sprogmysteriet med de to sprog han nu bliver præget med (norsk og dansk) hvordan skal det så gå når han pludselig bliver præget med et tredje sprog hver dag i daginstitution? Når men folk siger at små børn er gode til at tilpasse sig og det er Morgan nok også så det skal nok gå.
Det er ærgerligt at vi bliver nødt til at flytte fra huset. Nu har vi gået og ventet på at det skulle blive færdigbygget i 7-8 måneder og så når vi kun at bo her nogle måneder inden vi skal flytte. Vi har besluttet os for at prøve på at fremleje det så vi har noget at vende hjem til. Vi regner med at give Stockholm 2 år. Det er bare ærgerligt at tænke på at der er nogle andre der skal slide på vores nye hus. Jeg tror bare vi må slutte med at tænke sådan og så fokuserer på alt det vi får ud af at flytte til Stockholm.